Opgive levering
Denne procedure beskriver, hvad du gør, hvis du må opgive at levere en vare. Det kan fx være, hvis der er en vare, der ikke er på lager.
Sådan opgiver du levering
- Klik på Åbne forsendelser i menuen Transaktioner.
- Siden med åbne forsendelser vises. Forsendelser, hvor der mangler en eller flere varer er fremhævet med rødt. Dobbeltklik på den forsendelse, du vil opgive at levere.
- Forsendelsen vises. Klik feltet i kolonnen Opgivet i linjen med den vare, du vil opgive levering på.
- Et rødt flueben vises i feltet.
- Klik på Tilbage for at gå tilbage til listen med åbne forsendelser. Den levering, du har opgivet, står nu ikke længere som åben. Den vises heller ikke længere i pakkelisten.