Thetis IMS
Procedurehåndbog

Opret en multiplukkeliste

Du kan med fordel plukke varer til flere forsendelser på en gang. Det gør du ved at oprette en multiplukkeliste inde på plukkeoversigten.

Sådan opretter du en multiplukkeliste

  1. Klik på ikonet, der åbner plukkeoversigten. Plukkeoversigten viser alle de forsendelser, som du ikke tidligere har udskrevet plukkeliste til.

  2. Brug et filter til at afgrænse de forsendelser, du vil vælge imellem.

  3. Klik på de forsendelser, du vil have med på din multi-plukkeliste. Der bliver sat et flueben ud for de forsendelser, du vælger. Hvis du fortryder et valg, klikker du på forsendelsen igen, og så fjernes fluebenet.

    Øverst på skærmbilledet kan du nu se nogle grønne tal, der viser summerede oplysninger om de forsendelser, du har valgt.

  4. Klik på printikonet som vist i det følgende skærmbillede. Der dannes nu en PDF-fil med multi-plukkelisten, og der vises en besked i øverste højre hjørne om at listen dannes.

    Afhængigt af din opsætning åbnes PDF’en automatisk, eller den gemmes, hvor din browser automatisk gemmer overførte filer.

  5. Du vender nu tilbage til Plukkeoversigten, og kan gå i gang med at oprette en ny multi-plukkeliste. De forsendelser, som du valgte tidligere, vises ikke længere i oversigten.

Kom i kontakt med os

Har du en kommentar eller et spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til sende os en besked. Vi vender tilbage så hurtigt som muligt.