Thetis IMS
Procedurehåndbog

Pakke med stregkodekommandoer

Når du pakker med stregkodekommandoer, scanner du en stregkode på et stykke papir og ikke på hver enkelt vare. Det vil sige, når du har pakket alle varer i en forsendelse scanner du en stregkode, der fortæller systemet, at forsendelsen er pakket.

Stregkodekommandoer

Udskriv stregkoderne og læg dem ved pakkebordet, så de er nemme at komme til. Hvilke stregkodekommandoer, der er tilgængelige afhænger af , hvordan Thetis IMS er sat op, men PACK og PRINT er standard.

Du kan bruge stregkodekommandoer til forsendelser, hvor kunden ikke kræver sporing af hver enkelt vare i en forsendelse. Dette er angivet på informationen om den enkelte kunde.

Bemærk, at hvis du har oprettet demonstrationsdata, kan du afprøve den følgende arbejdsgang på forsendelse 100015.

Sådan pakker du ved hjælp af stregkodekommandoer

  1. Klik på ikonet for udskrivning af plukkelister og plukning af varer.

  2. Siden Pakkeoversigt åbnes. Brug et filter til at søge efter den relevante forsendelse.

  3. Dobbeltklik forsendelsen.

  4. Siden Forsendelse under pakning åbnes. Gå i gang med at pakke varerne og scan stregkoden PACK. I systemet forsvinder linjerne fra forsendelsen.

  5. Opret en forsendelsesbeholder ved at scanne den stregkode, der passer til den forsendelsesbeholder, du anvender. Det kan fx være CREATE EUR_Palle eller CREATE Kvartpalle.

  6. Scan stregkoden PRINT for at printe følgeseddel og pakkelabel.

  7. Du vender nu tilbage til Pakkeoversigten.

Kom i kontakt med os

Har du en kommentar eller et spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til sende os en besked. Vi vender tilbage så hurtigt som muligt.