Thetis IMS
Procedurehåndbog

Modtage med batchnummer og udløbsdato

Til nogle varer er der krav om, at du registrerer både batchnummer og udløbsdato ved modtagelse af leverancen. Det er fx et lovkrav, når det gælder medicinalvarer.

Sådan modtager du leverancer med batchnummer og udløbsdato

  1. Klik på ikonet for modtagelse af varer.

  2. Dobbeltklik den aktuelle leverance.

  3. Siden Leverance under modtagelse åbner. Scan varen.

  4. Indtast det antal varer, du har modtaget.

  5. Indtast batchnummer på varen. Du kan aflæse batchnummeret på varen.

  6. Indtast udløbsdato på varen.

  7. Indtast variantens lagerlokation, og vælg dens status fra listen. Status kan fx være Salgbar eller Beskadiget. Klik på Opret.

  8. Du vender tilbage til siden Leverance under modtagelse og kan scanne den næste vare. Udfyld den samme information, som beskrevet i trin 4-7. Gør det samme for alle varer i leverancen.

  9. Klik på ikonet, der afslutter modtagelsen for at udskrive en modtagelseskvittering og registrere modtagelsen som fuldført.

  10. Du vender nu tilbage til siden Modtagelsesoversigt.